Etapeplan for Nordbyen

Nordbyen har siden 2010 været en del af Randers Kommunes spildevandsplan. Hvert år sikrer Vandmiljø Randers, at en del af nordbyen bliver klimatilpasset ved at ændre det eksisterende kloaksystem fra fælleskloakeret til separatkloakeret. Kort sagt: at spildevand og regnvand skilles ad, hvor regnvand som det nye får sin egen ledning.

Gravearbejde Nordbyen (2) 2000X1200

Slidte kloakker og behov for klimatilpasning

Gentagne overbelastninger af kloaksystemet og kloakvand i kældre var årsagen til at Vandmiljø Randers (dengang Randers Spildevand) foretog en række undersøgelser og analyser af det eksisterende kloaksystem tilbage i 2009-2010. Et kloaksystem, der var af ældre dato, hvor størstedelen var anlagt i perioden 1940 til 1960. Beregninger viste, at tog vi højde for de forventede klimaændringer med fx kraftigere regn, var resultatet, at kloaksystemet ville blive overbelastet, og det ville føre til uacceptable opstuvninger (vand i kældre og på vejbane).

Vandmiljø Randers besluttede derfor at gennemføre projektet med fuld separering af kloaksystemet i det berørte område. Ved beslutningen lagde vi vægt på at:

  • grundejerne opnåede størst mulig sikkerhed mod opstuvning af spildevand, når separeringen var gennemført, og hermed bedre service
  • både offentlige og private ledningsanlæg blev saneret og gjort tidssvarende
  • der var mulighed for afledning af regnvand til recipienten uden om renseanlægget og eventuelt rensning af vandet på anden vis, hvis det viste sig nødvendigt
  • nedenstrøms rørsystemer blev aflastet
  • det var en mere fremtidssikker løsning

Byrådet har godkendt vores plan.

 

Informationsmøde inden høringsperioden

Alle berørte grundejere blev pr. brev inviteret til informationsmøde, inden høringsperioden udløb. Neden for kan du læse, hvilke ejendomme, vi forventede, blev berørt og derfor indkaldt til informationsmødet.

Kortet ovenover viser etapeopdelingen af området.

De berørte adresser i området

Her kan du læse, hvilke adresser, der er berørte af gravearbejdet. Adresserne er opdelt i lige og ulige numre, og står i alfabetisk orden.

A
Aslaugsvej 3
Anemonevej 1-43 2-42
Asavænget 11-33 10-34

B
Bellisvej 7-13 8-22
Brynhildsvej 1-49 2-12

E
Energivej 1-75 4-76
Erantisvej 1-33

F
Fenrisvej 1-11 2-16
Frejasvej 1-51 4-46
Friggsvej 2-6

G
Gammel Hobrovej 11-49D 2-48
Gerthersvej 36
Gunhildsvej 1-9
Gyldenlakvej 1-15 4
Gyvelvej 1-9 2-10

H
Hildursvej 1-5
Hobrovej 51-55B,59,61,65-81 58-84A
Hyacintvej 1-19 4-28
Højvangsvej 1a-3

I
Irisvej 3-13 4-16

K
Klintevej 1-7 2-8

L
Langgade 3-83 2-92
Lathyrusvej 2-24
Lavendelvej 3-15 2-16
Lervangen 21-63 12-64
Løvetandsvej 1-15 2-18

M
Mariagervej 43b-149 62A-142

N
Nordvestvej 3-51 4-26
Ny Vinkelvej 3-11
Nyvangsvej 29-81 48-94
Nyvej 1-33 2-32
Nørre Alle 6,8
Nørre Boulevard 74-82
Nørrebrogade 67,69,85,91-151

R
Rådmands Boulevard 1-49 2-50

S
Sankt Peders Gade 33-37 36-42
Skolevej 1-29 4-18
Snerlevej 1-23
Solsikkevej 3-25 4-28

T
Trekronervej 7-25 6-10

U
Ullersvej 2-6

V
Valmuevej 3-9 2-14
Vester Alle 41
Vidarsvej 1-15 2-36
Violvej 1-25 2-28
Vølundsvej 1-15 2-8

Y
Ydunsvej 1-13 2-14
Ymersvej 1-33 2-46

Spørgsmål og svar fra informationsmøde

I forbindelse med det store Nordby-projekt omkring separatkloakering af et større område i nordbyen blev der afholdt tre informationsmøder. Projektet blev præsenteret af Vandmiljø Randers. 

Spørgsmål til baggrunden for nordby-projektet

Hvilke undersøgelser ligger til grund for separeringen? Baggrunden for separeringen er:

  • klager over og observationer om opstuvninger (kapaciteten er ikke tidssvarende længere)
  • modelberegninger, der underbygger informationerne om opstuvninger
  • gamle ledninger
  • krav om løbende reinvesteringer (for at opretholde afløbssystemets kvalitet)
  • ønske om fremtidssikring af afløbssystemet (funktion, kapacitet m.m.)
  • fokus på hygiejniske forhold
  • overholdelse af serviceniveauet

Hvor mange har problemer i området? Vi kender ikke det præcise omfang af problemerne i området. Ved borgermøderne blev der ved håndsoprækning konstateret, at ca. 30-40 ejendomme har haft vand i kælderen inden for de sidste 10 år.

Hvorfor skal jeg separere nu, når det alligevel flyder sammen i de næste 10 år? I øjeblikket leder vi spildevand og regnvand fra nordbyen til Randers Centralrenseanlæg på Kristrup Engvej via en stor fællesledning ned gennem Randers by og under Randers Fjord.

Sideløbende med projektet med separering arbejder Vandmiljø Randers og Randers Kommunes afdeling Miljø & Teknik på en løsning med en regnvandsledning til enten Gudenåen eller Randers Fjord. Inden regnvandet løber ud i fjorden eller Gudenåen, skal det formentlig gennem et eller flere regnvandsbassiner. Vi forventer, at dette regnvandssystem bliver etableret inden for få år.

Hvorfor starter I ikke med at separere den offentlige ledning nede fra Randers by? Der er konstateret mange problemer med kloakvand i kældre i nordbyen. En separering af ledningerne længere nede i systemet vil ikke have en umiddelbar effekt på kloaksystemet i nordbyen. I forbindelse med kloaksepareringen i nordbyen bliver der etableret to store underjordiske bassiner, hvilket med det samme vil have effekt i nordbyen. Når regnvandsledningen til fjorden eller Gudenåen er etableret, bliver tilledningen til den eksisterende fælles kloak nedenfor området også reduceret væsentligt.

(Se desuden svaret på spørgsmålet ovenfor.)

Hvad er alternativet? Skal man udbygge renseanlæg og lave større ledninger? Hvis vi bibeholder fælleskloakeringen, skal der lægges endnu større rør og mindst lige så mange bassiner. Bassinerne skal være meget store, så variationen i tilledningen til renseanlægget kan begrænses. Alternativet til meget store bassiner er en kraftig udbygning af Randers Centralrenseanlæg. Det er normalt billigere at udbygge afløbssystemet end renseanlægget.

Kloaksystemet i oplandsbyerne er allerede separeret eller vil blive det inden for få år.

Vandmiljø Randers har en vision om, at kloaksystemet i hele kommunen på sigt skal separatkloakeres.

Randers Havn udvider ud mod renseanlægget – har det nogen betydning? Vandmiljø Randers har i samarbejde med Randers Havn sikret, at både havnen og renseanlægget får tilstrækkelig plads i forbindelse med udbygningen af havnen.

Hvorfor starte sådan et projekt, når der skal spares? Vandmiljø Randers' budget hænger ikke sammen Randers Kommunes budget, da Vandmiljø Randers er et bruger- eller afgiftsfinansieret selskab. Det vil sige, at udgifterne til projektet bliver betalt via en vandafledningsafgift pr. forbrugt m³ vand.

Niveauet for vandafledningsafgiften er fastsat ud fra et princip om, at Vandmiljø Randers' aktiver samlet set ikke skal falde i værdi. Vores aktiver er fortrinsvis renseanlæg og ledningsanlæg. Det betyder, at vi skal investere et årligt beløb i anlægsforbedringer, uafhængig af de økonomiske forhold i samfundet i øvrigt.

Hvornår blev tillægget til Spildevandsplanen vedtaget i byrådet? Tillægget til spildevandsplanen blev vedtaget i byrådet d. 1. november 2010.

Hvor længe har Vandmiljø Randers vidst, at dette skulle laves? Bestyrelsen i Vandmiljø Randers godkendte saneringsprojektet i nordbyen d. 21. april 2010.

Generelle spørgsmål til nordby-projektet

Retableres asfalt på private fællesveje? Vandmiljø Randers A/S retablerer offentlige og private veje, fortove mv. alle de steder, hvor vi etablerer kloakledninger og brønde. Det gælder også de private arealer, hvor vi sætter skelbrønde.

Er gravearbejdet koordineret med andre ledningsejere? Vandmiljø Randers koordinerer kloakarbejderne med de øvrige ledningsejere. Det er op til de enkelte ledningsejere, om de vil renovere/udskifte deres ledninger samtidig med vores projekter.

Er det hele Randers, der skal separatkloakeres? Det er Vandmiljø Randers' vision, at kloaksystemet i hele Randers kommune på sigt skal separatkloakeres. Kloaksystemet i en del af oplandsbyerne har allerede fået et nyt separat kloaksystem.

Hvad er fordelingen mellem den offentlige del og den private del?
Vi skønner, at den offentlige del af separatkloakeringen koster ca. 155 mio. kr., mens arbejdet på den private del af kloaksystemet koster ca. 25-40 mio. kr.

Hvordan udbydes projektet? Skal det i EU-udbud eller giver det arbejdspladser i byen? Projektet skal sendes i EU-udbud, da anlægsudgiften for det samlede projekt overstiger tærskelværdien på ca. 36 mio. kr.

Vi forventer, at udbuddet sker med forudgående prækvalifikation for et mindre antal etaper (3-4), hvor vi udvælger en gruppe entreprenører til at give tilbud. Udvælgelsen sker bl.a. på baggrund af firmaernes erfaring med lignende opgaver og økonomiske soliditet mv. De endelige udvælgelseskriterier er endnu ikke fastlagt.

Arbejdet må ikke udbydes alene blandt de lokale entreprenører, men disse kan på lige fod med andre søge om prækvalifikation. De enkelte etaper har et omfang, hvor lokale entreprenører også bør have kapacitet til at klare opgaven.

Hvordan kommer de nye ledninger til at ligge? De eksisterende afløbsforhold bliver ikke forringet med separeringen. Centrum af den nye regnvandsledning bliver som udgangspunkt lagt i samme dybde som centrum af den eksisterende fællesledning. Spildevandsledningen bliver generelt lagt ca. 50-70 cm dybere.

Der vil måske være enkelte steder, hvor vi ønsker at lægge de nye ledninger højere end den eksisterende fællesledning. Vi kan først afgøre i detailfasen, om det er muligt at lægge de nye offentlige ledninger højere. Generelt lægger vi de nye ledninger, så de eksisterende ejendommes afløbsforhold ikke bliver dårligere.

Generelt kommer de nye kloakledninger til at ligge samme sted som de eksisterende, det vil sige i vejene. Der vil dog være få undtagelser, hvor det kan blive nødvendigt at lægge ledninger på privat grund.

Er der taget højde for vandafledningsafgiften og ekstraafgift i forbindelse med regnvandsafledning? I øjeblikket betaler hver ejendom vandafledningsafgift af det målte vandforbrug på ejendommens vandmåler. Kunderne betaler i dag ikke afgift af regnvand, som ledes til kloaksystemet.

På regeringsniveau undersøger man i øjeblikket, om der skal laves ændringer i betalingen for afledning til kloaksystemet. En af de ting, man overvejer, er, om der skal betales særskilt for afledning af henholdsvis regnvand og spildevand. Vandmiljø Randers har ikke kendskab til, hvor langt man er kommet i overvejelserne, og om der i det hele taget bliver lavet ændringer.

Det er dog Vandmiljø Randers' overbevisning, at vi i fremtiden skal have de samme indtægter som i dag, uanset om der kommer en lovændring i forhold til betalingsformen. Det betyder, at den samlede afgift for afledning af regnvand og spildevand vil svare til den nuværende afgift.

Stiger vandafledningsbidraget yderligere, og bliver pengene brugt rigtigt? Vi forventer ikke, at vandafledningsafgiften stiger yderligere i fremtiden, da vi gennemfører projektet sammen med andre projekter inden for det vedtagne budget og de afstukne rammer for Vandmiljø Randers.

Vandmiljø Randers er af den overbevisning, at projektet med fuld separering af regnvand og spildevand i Nordbyen er den rigtige løsning - både nu og i fremtiden. Det giver mulighed for at efterleve de fremtidige, forskellige krav til rensning af henholdsvis regnvand og spildevand – uden at vi skal lave ændringer i ledningssystemerne på de private ejendomme eller i vejarealerne.

Koster det noget, hvis man øger befæstelsesgraden på egen grund?
I spildevandsplanen er den tilladte befæstelsesgrad fastlagt. Vandmiljø Randers er klar over, at der på enkelte parceller kan være en højere befæstelsesgrad, men vi har i øjeblikket ikke planer om at gøre noget ved dette for villa-/parcelhusområder. For fremtidige byggerier, fx større lejlighedskomplekser eller erhvervsbygninger, bliver der stillet krav om lokal forsinkelse af regnvandet, så en øget befæstelsesgrad ikke giver anledning til en større tilstrømning til kloaksystemet.

Det er ved at blive undersøgt, om befæstelsesgraden kan blive vist på Randers Kommunes hjemmeside.

Bliver det ikke dyrere at rense det koncentrerede spildevand? Spildevandet bliver væsentligt mere koncentreret, når det ikke bliver blandet med regnvand. Renseanlægget får derfor nemmere ved at håndtere, behandle og rense spildevandet. Dette skyldes dels, at mængden (liter pr. sekund) bliver mindre, når spildevandet ikke er blandet med regnvand, og dels, at mængden bliver mere konstant. Det betyder, at vi kan optimere rensningen, så vi udleder færre stoffer til Randers Fjord.

Vi kender ikke fremtidens krav til rensning af spildevandet, men under alle omstændigheder vil en mindre, koncentreret mængde fra et separatsystem være væsentligt nemmere at håndtere på et renseanlæg.

Løber vandet dårligere, når spildevandet fjernes? Ved separering af regn- og spildevand tilpasser vi størrelsen på de fremtidige ledninger, så de bliver selvrensende. Det betyder, at den fremtidige spildevandsledning bliver mindre end den eksisterende ledning.

Hvad gør vi ved rotterne? Erfaringer fra lignende projekter viser, at det påvirker rotternes levevilkår meget, når områder bliver separatkloakerede. Når der bliver etableret nye tætte ledninger, får rotterne dårligere levebetingelser, da de får mindre adgang til føde i spildevandsledningen. Det betyder, at rotterne forsvinder fra området.

Flere ledninger i området er inden for de seneste år blevet skiftet - skal de graves op igen? Der er gennem årene blevet lavet flere reparationer og mindre opgraderinger af kloaksystemet i nordbyen. Det er dog først nu, at vi arbejder målrettet mod en separatkloakering af hele området. De gennemførte reparationer og opgraderinger har ikke kunnet løse alle problemerne i området, og med separeringen er det nødvendigt at etablere et tostrenget kloaksystem. Det eksisterende system vil blive genbrugt, der hvor det er muligt og fordelagtigt.

Skal Mariagervej graves op igen?
I forbindelse med vejrenoveringen af Mariagervej blev kloaksystemet ikke separeret.

Det skyldes bl.a., at det på daværende tidspunkt ikke var besluttet at igangsætte projektet for nordbyen. Selv om beslutningen havde været truffet lidt før, havde der ikke været tid til at lave den nødvendige projektering (bestemme den rette tracé, dimensioner og koter). Der ville derfor være en risiko for, at noget af arbejdet skulle laves om efterfølgende.

Arbejdet på Mariagervej ligger så langt ude i fremtiden, at asfalten formentlig alligevel trænger til en fornyelse, og gravearbejdet for ledningerne vil derfor være acceptabelt. Anlæggene i Mariagervej vil så også kunne tilpasses de dele, som er udført i mellemtiden.

 

Spørgsmål til ændringen på det private kloaksystem

Tilslutning og eksisterende forhold


Er der tegninger der viser kloakledninger på egen grund? På hjemmesiden weblager.dk kan du finde tegninger fra Randers Kommunes byggesagsarkiv. Her finder du oplysninger om kloakforholdene for størsteparten af ejendommene i nordbyen. Du skal dog være opmærksom på, at der kan være sket ændringer på grunden i forhold til disse tegninger. Den enkelte grundejer har selv ansvaret for, at der er indleveret opdaterede tegninger over bl.a. afløbsforholdene.

Hvis der er byggesager, som ikke er blevet indscannet, kan du henvende dig til Randers Kommunes afdeling Miljø og Teknik, hvor du kan købe kopier af de tegninger, du har brug for.

Desuden kan du betale et TV-inspektionsfirma for at sende et TV-kamera gennem stikledningen. Dermed kan du ofte finde ledningerne uden at grave haven op. Vi anbefaler, at du kontakter en kloakmester.

Har Vandmiljø Randers registreret, hvor den eksisterende skelbrønd er, eller sætter I bare nye skelbrønde? Vandmiljø Randers har kendskab til, hvor de eksisterende stikledninger er tilsluttet hovedledningerne i vejen.

Som udgangspunkt placerer vi de nye skelbrønde samme sted som den eksisterende stikledning.

Der er endnu ikke udarbejdet et detailprojekt for området. Det er derfor ikke muligt at angive en nøjagtig placering af stikkene på din ejendom. Det er ofte muligt at få medindflydelse på placeringen af stikkene, så længe de placeres, hvor der er hovedledninger foran ejendommen.

Skal den nuværende ledning bruges til regn- eller spildevand? Randers Kommune stiller ikke krav om, at alle ledninger skal udskiftes på egen grund. Vandmiljø Randers stiller kun krav om, at afledningen til den nye spildevandsledning ikke indeholder overfladevand (regnvand). Om du bør genbruge eksisterende ledninger, er ikke noget, vi tager stilling til. Hvis afløbssystemet ikke er lavet af plastrør, bør du vurdere, om den gamle ledning er nedslidt og derfor skal udskiftes, når der alligevel skal graves. Tag fat i en kloakmester, og bed ham om at komme med et forslag.

Det er vigtigt, at spildevandsledningen er tæt og kun får tilsluttet spildevand.

Kan skelbrøndene sættes tidligere end planlagt? Nej, det er ikke muligt at sætte de offentlige skelbrønde, før hovedledningerne er lavet.

Kan jeg foretage separeringen på privat grund, inden den offentlige del er lavet? Du må gerne få arbejdet med separering på privat grund udført, inden de nye hovedledninger i vejene bliver etableret. Vi anbefaler, at du kontakter Vandmiljø Randers (projektleder Ole Søby), inden du begynder på arbejdet, bl.a. for at få oplysninger om dybden på de nye ledninger.

Privat fællesvej og private veje – vil der blive ført stik ind til hver ejendom? Vi fører stikledninger og skelbrønde ind til alle matrikler, der er tilsluttet det offentlige kloaksystem.

Kælderafløb – hvordan afvander jeg dette, og hvad koster det? Hvis der kan løbe regnvand til afløbet i kælderskakten, skal afløbet tilsluttes regnvandssystemet. Alternativt kan regnvandet nedsives.

Du kan søge om dispensation for tilslutning til spildevandssystemet, hvis kælderskakten er overdækket, der er kant rundt om den, og der ikke ledes regnvand fra andre arealer til afløbet.

Det betyder, at:

  • du kan pumpe regnvand fra kælderskakten til regnvandssystemet. Her skal du være opmærksom på, at pumpen skal vedligeholdes og kan gå i stykker.
  • du kan nedsive regnvand fra kælderskakten, hvis de lokale jordbundsforhold tillader det. Her skal du være opmærksom på, at der kan ske opstuvning af regnvand i kælderskakten og herfra ind i kælderen, hvis faskinen ikke kan følge med.
  • hvis det er muligt, kan du tilslutte afløbet fra kælderskakten til regnvandsledningen ved gravitation. Her skal du dog være opmærksom på, at der til tider vil ske opstuvning i regnvandsledningen og kælderskakten, hvilket giver risiko for at regnvandet løber ind i kælderen.
  • du kan evt. etablere et højtvandslukke på afløbet fra kælderskakten, som kan forhindre, at der sker opstuvning fra regnvandsledningen i vejen og ind i kælderskakten. Her skal du være opmærksom på, at højvandslukket skal vedligeholdes og efterses. Det garanterer ikke, at der ikke kan ske oversvømmelse af kælderhalsen og kælderen.
  • du kan overdække kælderskakten og etablere en kant omkring nedgangen. Det giver dig mulighed for at søge om dispensation for tilslutning til spildevandssystemet. Her skal du være opmærksom på, at der er risiko for, at der kan ske opstuvning af spildevand og oversvømmelse af kælderskakten og kælderen.

Vi anbefaler, at du kontakter en autoriseret kloakmester for at få afklaret de nærmere forhold på din grund, og hvad omkostningerne for de enkelte løsninger er.

Kan jeg ikke sætte en kontraventil på stikledningen i stedet for at separere? For at begrænse de nuværende opstuvninger i kældrene kan du montere en kontraventil (højtvandslukke), men det vil blot være en midlertidig løsning. Da kloakledningerne i området alligevel skal udskiftes, ønsker Vandmiljø Randers at etablere et fremtidssikret system, der kan håndtere større regnmængder. Hvis du har et separatsystem, kan der normalt ikke ske opstuvning af spildevand i kældrene under regnvejr.

Hvad er konsekvensen, hvis jeg nægter at lave kloakseparering på min grund? Hvis tillægget til spildevandsplanen bliver vedtaget af byrådet, har de enkelte grundejere pligt til at overholde beslutningen - ligesom øvrige planer, kommunen vedtager. Det er derfor ikke muligt for enkelte ejendomme at blive undtaget fra projektet.

Når de enkelte etaper er færdige, vil Randers Kommunes afdeling Miljø og teknik sende et påbud om separering på egen grund. Hvis du ikke følger dette, vil det i sidste ende formentlig føre til en politianmeldelse.

 

Nedsivning

Må jeg etablere en faskine, og hvordan fungerer den? Du må gerne etablere faskiner til nedsivning af regnvand på egen grund, hvis du har en tilladelse fra Randers Kommune. Du skal kontakte Randers Kommunes Miljø og teknik-afdeling for at få en tilladelse.

Det er væsentligt at få afklaret, om jordbunden er egnet til nedsivning.

Du kan få mere information om nedsivning af regnvand i faskiner på Teknologisk Instituts hjemmeside, hvor du også kan købe "Rørcenter-anvisning 009 af juni 2005".

Kan jeg genbruge vandet på egen grund? Vandmiljø Randers ser gerne, at du håndterer regnvandet på din egen grund. Det kan være i form af nedsivning via faskiner, render m.m. eller opsamling i tanke,hvor vandet genbruges til bl.a. havevanding og toiletskyl. Desuden kan det være muligt at etablere "grønne tage" til opsamling og fordampning af regnvand. Husk, at du skal overholde bestemmelserne i de gældende lokalplaner, og at kommunen skal give tilladelse.

Du kan læse mere om genbrug af regnvand til wc-skyl og vaskemaskiner mv. på følgende hjemmesider:

  • Klima Randers - Bolig og regnvand - Genbrug af tagvand
  • Bygningsreglementet (§8.4.1, stk. 6)
  • Rørcenter-anvisning 003 Brug af regnvand til wc-skyl og vaskemaskiner i boliger

Økonomi

Hvem betaler for skelbrønd og retablering? Vandmiljø Randers etablerer og betaler for stikledninger og to skelbrønde med en diameter på 315 mm samt den retablering, der er forbundet med dette.

Hvem skal betale for retablering af chikaner, bump mv.? Vandmiljø Randers A/S retablerer veje, fortove m.m. alle de steder, hvor vi etablerer kloakledninger og brønde. Chikaner er også omfattet.

Hvad koster separeringen på egen grund? Separeringen af regnvand og spildevand på egen grund koster typisk 20-50.000 kr., men det afhænger meget af forholdene på den enkelte grund. Vi anbefaler, at du kontakter til en autoriseret kloakmester.

Et lån på 50.000 kr., en afdragsperiode på 30 år og en forrentning på 4 % pr. år vil resultere i en ydelse på ca. 4.000 kr. om året før en eventuel skattefordel.

Hvad sker der, hvis jeg ikke har råd til at betale for separeringen? Vi har undersøgt, om Vandmiljø Randers kan yde tilskud til kloakseparering på egen grund, men der er ikke mulighed for det inden for den gældende lovgivnings rammer. Vi kan heller ikke yde lån til arbejdet.

Det er altså op til den enkelte grundejer selv at stå for økonomien for separatkloakeringen på egen grund. Et nyt afløbssystem vil dog gøre den enkelte ejendom mere værd.

Diverse

Kan Vandmiljø Randers lave en hjemmeside, hvor entreprenører kan give tilbud på kloakarbejde på privat grund eller eventuelt fælles indkøb af rør? Vandmiljø Randers må ikke stå for den slags information, men vil gerne videregive ideen til Entreprenørforeningen.

Hvor stor er en skelbrønd? Vandmiljø Randers sætter på hver enkelt grund to skelbrønde med en diameter på 315 mm.

Skal jeg oplyse om projektet ved hussalg? Som ejer er du forpligtet til at oplyse om projektet, hvis du sælger din ejendom.

Spørgsmål til tidsplan og information

Hvornår kommer der en endelig tidsplan, der viser, hvornår de enkelte etaper skal udføres? Vandmiljø Randers har - i overensstemmelse med Randers Kommunes intention om åbenhed i forbindelse med høringsperioder - valgt at afholde borgermøder. Borgermøderne giver dig mulighed for at komme med kommentarer til det tillæg til spildevandsplanen, der er lovgrundlaget for hele projektet.

Den overordnede tidsplan for de første etaper er nogenlunde fastlagt. Vi kender først den endelige tidsplan, når den detaljerede plan for anlægsarbejdet (detailprojekteringen) er lavet.

Den endelige fastlæggelse af opdelingen af etaperne kan først ske i forbindelse med detailprojekteringen, og der vil derfor komme ændringer til opdelingen af etaper.

Da projektet strækker sig over ca. 15 år, kan vi ikke give en "fast" tidsplan. Der kan komme påvirkninger udefra, der fremskynder eller udsætter etaperne. Koordineringen med de øvrige ledningsejere og vejmyndigheden kan også påvirke tidsplanen.

Ca. et år før vi begynder arbejdet på en etape, sender vi et orienteringsbrev til de berørte grundejere.

Vi vil løbende orientere om arbejdet på vores hjemmeside.

Kan man samle etaperne, så der ikke er gener flere gange? Når vi opdeler etaperne, skal vi tage hensyn til en række faktorer.

Generelt ønsker vi at udføre arbejdet fra den nederste del af kloakledningen og opstrøms. Dermed sikrer vi, at vi hele tiden kan aflede vandet. Desuden er der en lang række bindinger, som har indvirkning på etaperne. Vi forsøger at sammensætte etaperne, så en vej bliver færdig på én gang, men det er nok ikke muligt i alle tilfælde.

Hvor længe har man til at separere på grunden? I tillægget til spildevandsplanen om separering af afløbssystemet i nordbyen finder du følgende svar:

"De enkelte grundejere påbydes tidligst at separere på egen grund med udgangen af 2014, dog tidligst 1 år efter den offentlige kloak i området er separeret. Fristen vil blive meddelt i et påbud om separering af regn- og spildevand på grundene afhængigt af, hvilket område man bor i."

Hvor finder jeg mere information? Vi lægger tidsplaner på vores hjemmeside sammen med øvrigt relevant informationsmateriale, efterhånden som detailprojektet for de enkelte områder bliver færdigt.