1. Forside
  2. Vand
  3. Spar på vandet

Spar på vandet

Det koster et vanddryp

Det ser måske ikke ud af meget, hvis hanen drypper lidt, men prøv at sætte en spand under. Så vil du opdage, at det bliver til mange liter på en dag, en måned og et år, som bare løber i kloakken uden at blive brugt, og som du alligevel skal betale for.

Vandhane

- langsomt dryp (ca. 1 dråbe/sek.) = 7 m³ pr. år

- hurtigt dryp = 30 m³ pr. år

- løber foroven, dryp for neden = 100 m³ pr. år

WC-cisterne

- kan kun ses ved nøjere eftersyn = 100 m³ pr. år

- det kan ses = 200 m³ pr. år

- der er uro på overfladen = 400 m³ pr. år

Gode råd til at spare på vandet

Opbevar koldt vand i køleskabet.

Brug et vandkrus, når du børster tænder – lad ikke vandet løbe.

Tag korte brusebade i stedet for karbad og luk for vandet, når du vasker hår og smører dig ind i sæbe. Bad og personlig hygiejne udgør ca. 36 % af vandforbruget i husholdningen, så her er der mange penge at spare.

Tjek om toilet og vandhaner er utætte.

Vælg et toilet med spareskyl, hvis du skal have et nyt. Toiletskyl udgør ca. 27 % af vandforbruget i husholdningen, så udgifterne til et nyt, vandbesparende toilet bliver hurtigt tjent hjem igen.

Fyld vaskemaskine og opvaskemaskine helt op. De bruger ikke mindre vand (og heller ikke mindre strøm), fordi der er mindre i dem. Prisen er den samme – uanset om de er halvt  eller helt fyldte.

Tjek vaskemaskinen eller opvaskemaskinens vandforbrug, når du skal have en ny. Et stort vandforbrug er ikke nødvendigvis ensbetydende med større effektivitet.

Brug spand og børste, når du vasker bil.

Indsaml regnvand til at vande haven med.

Genbrug regnvand til toiletskyl og vaskemaskine.

Aflæs din vandmåler jævnligt. Hold regnskab med dit vandforbrug, så kan du se, at det kan betale sig. Der er desuden andre fordele ved at holde øje med forbruget. Et for stort vandforbrug kan nemlig tyde på, at der er en utæthed et eller andet sted.

Sidst opdateret 21-02-2017

Download regulativ