Renseanlæg

Fra 11 til 3 renseanlæg på 10 år?

• Udbyneder og Havndal renseanlæg nedlægges i 2011
• I dette årti forventes kloaksepareringer at bane vejen for nedlæggelse af
  • Ålum renseanlæg
  • Vestrup renseanlæg
  • Mejlby renseanlæg
  • Mellerup renseanlæg
  • Spentrup renseanlæg
• Omkring 2020 resterer der 3 renseanlæg:
  • Randers Centralrenseanlæg som hovedanlæg i syd
  •  Råby Kær som hovedanlæg i nord
  •  Langå renseanlæg som anlæg i vest

Behandling af spildevandet på rensningsanlæggene:

Hvordan spildevandet renses

Inden spildevandet løber ud i vandløb eller fjorde renses det normalt på et renseanlæg. De fleste af kommunens renseanlæg renser spildevandet både mekanisk, biologisk og kemisk.

Mekanisk rensning (M)

Først løber vandet gennem en rist, som tilbageholder større urenheder som sten, toiletpapir og det meste af det affald, som folk er kommet til at smide i toilet og afløb i stedet for affaldsspanden (f.eks. brugte vatpinde og hygiejnebind). Derefter bundfældes tunge partikler (f.eks. sand og jord) i sandfang og evt. forklaringstanke, mens lette partikler (f.eks. fedt) skummes af overfladen. Biologisk rensning (B)
Næste trin er den biologiske rensning, hvor bakterier og mikroorganismer omsætter spildevandets indhold af organisk stof (madrester med mere). Ved denne proces bruges ilt, som derfor tilsættes i store mængder (ved indpiskning eller indblæsning af luft). Hvis spildevandet ikke blev renset biologisk, ville de samme biologiske processer ske i naturen og forbruge den ilt, der er i vandet (med akut iltsvind og fiskedød til følge).

Kemisk rensning (K) og fjernelse af kvælstof (ND)

Vækst af alger og planter i vandløb og fjorde kræver tilførsel af næringsstoffer i form af både fosfor og kvælstof (ligesom når man gøder en græsplæne). Vokser alger og planter for meget, kan forbruget at ilt om natten blive så stort, at fisk dør på grund af iltmangel. Derfor fjernes 90-95% af spildevandets indhold af fosfor og over 80% af spildevandets indhold af kvælstof på de af kommunens renseanlæg, der er indrettet til fuld næringsstoffjernelse.

Fosfor fældes som regel Kemisk ved at tilsætte jern- eller aluminiumssalte til spildevandet. Herved udfældes fosfor som fosfat, som bindes i bakteriemassen i renseanlæggets biologiske tanke og gør denne velegnet som fosforgødning.

Kvælstof fjernes af bakterier og mikroorganismer, som først bruger ilt til at omdanne råspilde­vandets indhold af ammoniumforbindelser til nitrat (ved en proces der kaldes Nitrifikation). Nitraten kan herefter af andre bakterier omdannes til frit kvælstof (ved en proces der kaldes Denitrifikation). Det frie kvælstof bobler op i luften, som i forvejen indeholder næsten 80 % frit kvælstof.

Denitrifikations-processen kræver iltfrie forhold samt et vist indhold af organisk stof i spildevandet, hvis den skal forløbe. Det er derfor vigtigt hele tiden at styre indholdet af ilt og organisk stof i spildevandet i renseanlæggets procestanke, så renseprocesserne kører optimalt. Processerne på de fleste renseanlæg er derfor i dag overvåget og styret af computere, som på baggrund af procesmålinger og indput fra driftspersonalet sørger for, at de bakterier, der skal rense spildevandet, har optimale levevilkår.  

Slam og øvrige restprodukter

Når bakterier og mikroorganismer har optimale levevilkår og løbende fodres med "mad" i form af organisk stof, kvælstof og fosfor, så formerer de sig. Det er derfor nødvendigt løbende at fjerne bakteriemasse fra renseanlæggenes procestanke i form af "slam". Slam bruges også som betegnelse for de partikler, der bundfældes i forklaringstankene på de anlæg, der har sådanne. På de mindre renseanlæg afvandes slammet ved fortykning eller mekanisk afvanding, så det senere kan bruges på landbrugsjord som gødning. På Randers Centralrenseanlæg behandles slammet i rådnetanke, hvor en del af slammet omdannes til biogas, som anvendes til produktion af elektricitet og varme. Bagefter afvandes og tørres slammet, således at det kan genanvendes til gødningsformål eller forbrændes (det tørrede slam har en brændværdi meget lig træflis).

Andre restprodukter fra spildevandsrensningen er sand og affald fra renseanlæggenes indløbsriste, som køres på kontrolleret losseplads eller til forbrænding.

Hvor renses spildevandet?

I dag renser Randers Spildevand A/S på de i den følgende tabel nævnte renseanlæg.  

Tabeloversigt over renseanlæg i Randers Kommune med formel kapacitet og reel belastning (en PE eller Person-Ekvivalent er den mængde forurening i form af organisk stof, en gennemsnitsperson dagligt producerer). Forkortelserne vedr. renseteknologi er Mekanisk rensning, Biologisk rensning, Nitrifikation, Denitrifikation og Kemisk rensning. Disse begreber er nærmere beskrevet i teksten ovenfor.               

Find oversigtskort som PDF her