Ordforklaring

Et bassin har til formål at opmagasinere vand. Der kan være flere grunde til at etablere bassiner. På regnvandssystemer er bassinernes primære opgave at opsamle regnvand fra et område og forsinke vandet, inden det ledes ud i et vandløb - heraf betegnelsen forsinkelsesbassin. Regnvandsbassiner har desuden ofte en rensefunktion (f.eks. olieudskilning og tilbageholdelse af fast stof). Bassiner til spildevand eller fællesvand etableres for at nedbringe overløb fra kloaksystemet idet spildevandet eller regnvandet opmagasineres, indtil der er kapacitet i ledningssystem eller renseanlæg efter regn.

En brøndrapport, er et skema, der i ord og koder fortæller, hvordan en brønd er bygget op, og i hvilken tilstand brønden er – d.v.s om der er behov for renovering. Der tages dybdemål til bunden, udløbet fra brønden og de enkelte tilløb(stik). Disse kan bruges til at beregne koter, hvis enten bundkote eller dækselkote er kendt. Der rapporteres også dimension og materiale på de enkelte dele i brønden.

En faskine er en kasse eller lignende hulrum i jorden fyldt med sten eller andet porøst materiale, som vand, f.eks. regnvandet fra taget på en bygning, ledes hen til med henblik på nedsivning. Faskinen fungerer som et midlertidigt depot for vandet lidt lige som et meget lille regnvandsbassin. Fra faskinen siver regnvandet stille og roligt ned i undergrunden uden om afløb og kloaksystem.

En kontraklap anvendes til sikring mod tilbageløb af vand, idet kontraklappen er udformet således, at vandet kun kan løbe en vej igennem den. Kontraklapper anvendes både på regnvandssystemer, hvor de f.eks. kan sikre mod indtrængen af recipient-vand ”baglæns” gennem overløb i tilfælde af høj vandstand, og til spildevandssystemer, hvor de for eksempel bruges i pumpestationer til at sikre, at spildevand pumpet gennem en pumpe ikke løber ”baglæns” gennem nabo-pumpen, hvis sidstnævnte ikke kører.

Ledningsejerregistret (LER) er et register over ejere af ledninger i den danske undergrund. Registret indeholder ikke oplysninger om den faktiske placering af ledningerne, men hvem der har ledningerne i området. Formålet med LER er at undgå graveskader ved at sikre, at graveaktøren og de relevante ledningsejere kommer i kontakt med hinanden, inden gravemaskinerne går i jorden. Det er lovpligtigt at søge igennem LER, hvis man graver i offentlige arealer.

Bygværk hvor der kan aflastes opblandet regn- og spildevand enten til et bassin, et andet bygværk i kloaksystemet eller til en recipient. Ved overløb fra et overløbsbygværk til recipient skal kommunen som myndighed forinden have givet en udledningstilladelse, hvis overløb via bygværket skal være lovlig.

Når spildevand skal transporteres over længere afstande, kan det være nødvendigt at ’løfte’ spildevandet undervejs.  Dette sker ved hjælp af pumper på en pumpestation. Nogle pumpestationer løfter spildevandet næsten lodret op, hvorefter det løber videre gennem kloaksystemet ved gravitation - evt. dette punkt. Andre pumpestationer trykker spildevandet videre gennem kloaksystemet gennem såkaldte ”trykledninger”.

SRO står for Styring, Regulering og Overvågning.  SRO-systemet består af computerprogrammer, som via sensorer og målinger indsamler oplysninger om, hvorledes en proces forløber, og sideløbende hermed automatisk foretager en regulering, så processen til stadighed kører optimalt. Eksempler på processer er f.eks. dosering af fældningskemikalie eller styring af flow gennem pumpestationer og spjæld. SRO-anlægget bidrager desuden gennem skærmbilleder, dataindsamling og rapportering til personalets overblik over processerne. Endelig indeholder mange SRO-anlæg mulighed for alarmering af vagt i tilfælde af væsentlige driftsafvigelser eller havari.

Vandafledningsbidrag

Vandafledningsbidraget kan også kaldes kloakbidraget og er det bidrag, hver enkelt ejendom opkræves i forbindelse med afledningen af regn- og spildevand til det offentlige kloaksystem fra ejendommen.
Der betales vandafledningsbidrag for alt spildevand og vand, der tilledes det offentlige kloaksystem.
Vandafledningsbidraget afregnes efter de tilsluttede ejendommes vandforbrug. Vandforbruget er valgt som opkrævningsgrundlag ud fra en betragtning om, at den mængde vand, der ledes ind i en ejendom nogenlunde svarer til den vandmængde, der efterfølgende ledes ud som spildevand til det offentlige kloaksystem.