Foto: Mia Kirkegaard Pedersen
  1. Forside
  2. Klima
  3. Klimatilpasning - spar penge

Klimatilpasning - spar penge

I de kommende år vil du få behov for at klimatilpasse din bolig og sikre dig imod skybrud og oversvømmelser. Her på siden har vi opstillet en række muligheder for, hvordan du kan få hjælp og tilskud til klimasikring af din bolig.

Gratis klimatilpasningstjek

Miljøministeren har indgået en aftale med en række brancheorganisationer og fagfolk over hele landet om at tilbyde et gratis klimatilpasningstjek til boligejere.

Er du boligejer, kan du spare både bekymringer og penge ved at følge fagfolkenes råd og vejledning og vælge de helt rigtige løsninger til boligen.

Nogle af de gode løsninger kan eksempelvis være højvandslukke, pumpebrønd, vandtætte døre og vinduer eller faskiner. På kort sigt kan det betyde ekstra udgifter, men prisen for ikke at handle kan blive langt højere.

Spar på vandregningen

Vand er dyrt, men hvis du klimatilpasser din bolig, er der mulighed for at spare på vandforbruget og -regningen.

Du vil kunne spare penge på din vandregning her og nu ved at genbruge regnvandet fra husets tag til fx vanding i haven eller bilvask. Udover at det er godt for din økonomi, så er du også med til at lette presset på kloakkerne (ved spidsbelastning).

Opsamling af vand fra taget kan ske ved, at vandet via en studs løber fra tagrenden via nedløbsrøret ned i en beholder til regnvand. En simpel løsning, der sikrer besparelse og afhjælper kloakken, når der er ekstremt regnvejr med øget risiko for, at kloakken løber over og skaber oversvømmelse.

Rabat på forsikringen

Du kan undersøge, om du kan få rabat på din forsikring, hvis du klimatilpasser din bolig, da du derved har mindre risiko for skader og er mindre sårbar over for skybrud.

Flere af Danmarks forsikringsselskaber giver fx forskellige former for rabat på husforsikringen, hvis huset er klimasikret.

I de kommende år kan du forvente, at forsikringspræmierne på husforsikringer stiger. Men der kan være penge at spare, hvis du sørger for at sikre din bolig bedst muligt mod oversvømmelser.

Hvis du benytter et gratis klimatilpasningstjek under Miljøministeriets ordning og følger fagmandens anbefalinger, kan du spare penge via rabat på din husforsikring. Spørg dit forsikringsselskab, om det gælder hos dem.

Du kan læse mere om rabat på husforsikringen, og hvordan du bedst forsikrer dig mod de økonomiske følger af voldsomt vejr via nedenstående links:

Er du forsikret? Find ud af om du har forsikret dig bedst muligt mod de økonomiske følger af kraftigt vejr.

Klik rundt på de forskellige typer vejrhændelser, og se hvad forsikringen dækker af skader.

Fradrag for håndværkerudgifter

Det er en god ide at undersøge, om du via BoligJobordningen kan få tilskud til de lønudgifter, du har til klimatilpasning. Dette vil typisk være relevant ved etablering af afløb, dræn og lignende.

Sidst opdateret 24-01-2017