Foto: Henning Espersen
  1. Forside
  2. Her arbejder vi
  3. Separat kloakering
  4. Lindbjerg

Lindbjerg

Afledning af overfladevand

En separering af kloakken i Lindbjerg har vist sig nødvendig på trods af at den tidligere kommune for nogle år siden gennemførte et kloakarbejde i byen. Dengang blev der etableret en ny vejafvandingsledning, men ikke en fuldstændig separering. Ejendommene forblev fælleskloakerede.

Hvis skal separere på egen grund i forbindelse med, at vi separerer hovedkloakken, kan du sandsynligvis få fradrag for dine håndværker udgifter hertil. Du kan læse om boligjobfradrag her på siden.

For at det skal have en miljømæssig effekt er det nødvendigt at adskille regnvand og spildevand fuldstændig. Miljømyndigheden stiller krav til etablering af tostrenget system, samt etablering af regnvandsbassiner, det ene med tæt bund. Derfor er det nødvendigt for Randers Spildevand at udføre en fuldstændig kloakseparering i Lindbjerg.

Arbejdet er efter licitation overdraget til entreprenørfirmaet Thordal Andersen.

Entrepriseområdet i Lindbjerg, er dels vejarealer på Lindbjergvej, Kølvej, Skovvej og Gl. Kirkevej, dels bassinarealerne i begge ender af byen.

Udførelsen forventes igangsat i uge 34 og forventes afsluttet først i december, alt selvfølgelig afhængig af vejrliget.

Ved separering af kloakken i Lindbjerg etableres et tostrenget kloakanlæg, hvor regn- og spildevand afledes i hver sin ledning i modsætning til i dag, hvor regn- og spildevand afledes i samme ledning samt vejafvanding ledes til en separat regnvandsledning. I dag pumpes både regn- og spildevand fra pumpestation i Harridslev via Pumpestationen i Vestrup til Centralrenseanlægget. Når arbejdet er færdig og alt er separeret, vil det så være ren spildevand der pumpes til behandling på Randers Centralrenseanlæg.

Regnvand fra Lindbjerg vil fremtidigt blive afledt lokalt gennem regnvandsbassiner, hvor vandføringen inden udløb til vandløbene neddrosles. Der etableres et nyt regnvandsbassin ved Lindbjergej/Kølvej, og et bassin ved Lindbjervej/Hulen. Bassinet ved Kølvej etableres med tæt bund. Dette gøres for at bl.a. at sikre grundvandsinteresser i området, og for at forbedre rensningen af regnvandet ved at opretholde permanent vandspejl for tilbageholdelse af stoffer.

Ved etablering af de 2 nye ledninger i Kølvej udføres regnvandsledningen i en dybde svarende til eksisterende kloak, mens spildevandsledningen udføres 35-50 cm under regnvandsledningen. Herved sikres, at afvandingsdybden, (dvs. dybden for tilkobling af privatkloak til den offentlige kloak) fastholdes for den enkelte lodsejer.

Randers Spildevand er klar over, at anlægsarbejder af denne type medfører gener for beboerne på vejen og borgerne i byen.

For at imødekomme dette er der i august 2011 afholdt borgermøde i Lindbjerg Forsamlingshus, hvor der er orienteret om projektet, og hvor borgerne fik oplyst kontaktpersoner i tilfælde af problemer eller gener.

Sidst opdateret 27-03-2012

Kontakt

Randers Spildevand A/S
Vestergrave 30
Indgang G
8900 Randers
Telefon 3841 1212

Henvendelser vedr. kloak:
mail@randersspildevand.dk

Henvendelser vedr. forbrug, betaling, flyttemeddelelser, måleraflæsning og udskiftning af målere:
fas@randersspildevand.dk

Hvis du ved, hvem du skal
tale med kan du her finde
vores direkte numre

Åbningstider

Mandag kl. 8.00 - 15:00
Tirsdag kl. 8.00 - 15:00
Onsdag kl. 8.00 - 15:00
Torsdag kl. 8.00 - 15:00
Fredag kl. 8.00 - 13:00