Foto: Leif Arent Christiansen
  1. Forside
  2. Drikkevand
  3. Rørskade

Rørskade

Hvis du som ejer af en ejendom har haft en rørskade med et stort vandspild til følge, kan du på visse betingelser opnå refusion af statsafgiften for ledningsført vand. 

Statsafgiften udgør i 2012 kr. 5,23 pr. m³ vand og fremgår af dit vandværks takstblad. (pris uden moms) 

Statsafgiften for ledningsført vand er en afgift du betaler til staten via dit lokale vandværk sammen med vandprisen for købet af rent drikkevand. Du betaler statsafgift til staten og en pris for købet drikkevand fra dit vandværk der afhænger af, hvor stort et vandforbrug du har ud fra aflæsningen af din vandmåler. Købet af vandet fra dit lokale vandværk og statsafgiften betaler du uanset om du er tilsluttet den offentlige kloak eller ej. Det har altså ikke noget at gøre med vandafledningsafgiften til kloakken.

Vandafledningsafgiften for spildevand er den pris du betaler til Randers Spildevand A/S for aflede dit spildevand til den offentlige kloak og få renset dit spildevand på et af vores renseanlæg. Hvis det i stedet er refusion for vandafledningsafgiften du søger, kan du se det her.

Vandværker under Randers Spildevand A/S 

Randers Spildevand A/S har fra de gamle kommuner overtaget drift og administration af de tidligere kommunale vandværker:  
•Fårup Vandværk
•Mejlby Vandværk
•Stevnstrup Vester Vandværk
•Helstrup Vandværk
•Læsten vandforsyningsområde (vand fra Sønderbæk Vandværk)
•Dyrby vandforsyningsområde (vand fra Gassum Vandværk) 

For at kunne få en refusion af statsafgiften fra vores vandværker, er der en række betingelser som du skal kunne opfylde.

Disse betingelser kan du se i ansøgningsskemaet fra Randers Spildevand A/S og den vejledning som følger med sidst i skemaet. Men den måske vigtigste betingelse som du skal kunne opfylde er den, at du kun kan få refusion for en vandmængde som overstiger de seneste 3 års gennemsnitsforbrug, tillagt 300 m³. 

Hvis du har ejet ejendommen i mindre end 3 år vil vi lave en forholdsmæssig beregning af gennemsnits vandforbruget. 

Du kan finde et ansøgningsskema for refusion af statsafgiften her. 

Vandværker udenfor Randers Spildevand A/S 

Hvis du ikke er tilsluttet til et af vandværkerne under Randers spildevand (se evt. i din vandregning, hvilket vandværk du får vand fra), så kontakt dit lokale vandværk før du gør mere. Du kan eventuelt anvende et tilsvarende ansøgningsskema fra FVD (Foreningen af vandværker i Danmark) link  åben herefter: ”FVD vejledning 221 PDF”. Vejledningen findes efter blanketten. 

Se kort med vandforsyningsgrænserne her. Kortet viser hvilket vandværk din ejendom hører under. 

Bemærk venligst! Randers Spildevand A/S får tilsendt mange fejlskemaer, hvor man tager fejl af skemaet for refusion af statsafgiften for ledningsført vand og hvilket vandværk man er tilsluttet, samt skemaet for refusion af vandafledningsafgiften for kloakken. Disse fejlskemaer vil blive sendt retur til afsenderen og vil ikke blive anvendt som grundlag for sagsbehanding.

Sidst opdateret 16-02-2012

Kontakt

Randers Spildevand A/S
Vestergrave 30
Indgang G
8900 Randers
Telefon 3841 1212

Henvendelser vedr. kloak:
mail@randersspildevand.dk

Henvendelser vedr. forbrug, betaling, flyttemeddelelser, måleraflæsning og udskiftning af målere:
fas@randersspildevand.dk

Hvis du ved, hvem du skal
tale med kan du her finde
vores direkte numre

Åbningstider

Mandag kl. 8.00 - 15:00
Tirsdag kl. 8.00 - 15:00
Onsdag kl. 8.00 - 15:00
Torsdag kl. 8.00 - 15:00
Fredag kl. 8.00 - 13:00